Sommernatten har lagt sig som en dyne af stilhed og mørke hen over Langelinie.

Kun ODAs aktion for lige adgang til psykologbehandling og den direkte transmission af Den Lille Havfrue i Shanghai lyser op og vidner om aktivitet.

 Ude i vandet siddende på en interimistisk sofa markerer en frivillig fra ODA, at vi mener det alvorligt, og at vi er villig til at gå langt for at nå vores mål.

Vi så gerne, at politikernes flotte udmeldinger om en psykiatri i verdensklasse snart blev fulgt op af handling. Vi så gerne samme dedikation fra dem, der sidder og prioriterer. Det handler om liv eller død. Om at overleve eller at gå til grunde.  Det handler om anstændighed og rimelighed.

Det kan ikke passe, at vi lader alder, diagnose og pengepung være det bærende princip for behandling af psykiske lidelser i det 21. århundredes Danmark.  At vi lader det være op til skæbnen om , hvorvidt man kan få den rette behandling eller ej.  Hvorfor lader vi ikke lægerne tilbyde den mest hensigtsmæssige behandling for den enkelte patient.

 Hvad er rimeligheden i at lade kvinden med depressioner sejle sin egen sø, når hun runder 38 år. At hun herefter ikke kan blive henvist til en psykolog til helbredende behandling.  Vi lader jo ikke manden på 50 betale for sin gips, når han har brækket benet.