Min historie

af Henning Jensen, Skuespiller og foredragsholder

I disse timer, dage, uger og måneder er det præcis 35 år siden jeg første gang kæmpede mig gennem mit livs mest forfærdende, rædselsvækkende og invaliderende øjeblikke. Jeg blev uden varsel kastet ud på en rejse i mit eget sinds mest svimlende afgrunde. En rejse, der udviklede sig så smertefuldt, gruopvækkende og martrende, at det føltes som helvede på jord. En rejse, der tvang mig så langt ind - og ned i mig selv, at jeg blev drevet til kanten af psykose, sindssyge og død.

Kort sagt: Uden varsel blev jeg slynget ind i mit livs første, længste og dybeste depression. Ud over at sprænge min hjerne i atomer druknede den mig i en selvmorderisk tilstand af handlingslammelse og dødsdrift. En dødsdrift, som jeg i dag næsten ikke fatter, hvordan jeg undgik at tilfredsstille.
Dette var første gang, men det skulle i al sin gru vise sig, at det langt fra at blev den sidste og eneste rejse ind i det mørke, der fratager os livet i levende live.

 

Alligevel er det i 35 år lykkedes mig at gennemføre et professionelt, ekstremt koncentreret, ressourcekrævende og dybt, dybt tilfredsstillende arbejdsliv til trods for min iboende og tilbagevendende angst- og depressionssygdom. Men det er kun lykkedes mig, fordi det første store udbrud blev så effektivt og tilbundsgående behandlet. Ikke mindst i det efterfølgende psykologforløb. Mere end 120 sessions har vi senere opgjort det til. Her lærte jeg, nænsomt guidet, mig selv at kende. Den jeg var og stadigvæk er i modsætning til ham eller ham. Jeg trængte møjsommeligt ned i mit sinds mest negative og selvdestruktive processer. Jeg lærte dem at kende og at leve med dem. De er ikke længere skjulte. De kan ikke længere manipulere mig. I hvert fald ikke uden at jeg selv lynhurtigt opdager det og dermed bliver i stand til at bremse en ny og altødelæggende rejse ned i mit indre mørke.

Men det er kun lykkedes mig på baggrund af den indsigt og selverkendelse, jeg erhvervede mig i løbet af de 3 års intense psykologarbejde, som jeg gennemførte for så mange, mange år siden. Jeg var så forrevet en sjæl, da jeg for 35 år siden, midt i min lammede tilstand, mødte Rigshospitalets chefpsykolog, så sårbar og med så svag en indsigt i mig selv, at jeg i realiteten stod vidt åben og modtagelig for allehånde psykiske lidelser.

I dag er jeg hende, og det fornemme, sjælelige entreprenørarbejde, hun den gang udførte, al tak skyldig. Hun opbyggede min mentale sundhed, dens kraft og holdbarhed og gav mig dermed i realiteten hele resten af mit liv.